Jeg har altid følt, at der måtte være andre måder at hjælpe mennesker på, end blot at give dem medicin - derfor glæder jeg mig til at støtte dig til et bedre og mere positivt liv.  

Da jeg fik chancen for at uddanne mig til MentalTræner, greb jeg straks chancen.

At kunne guide mennesker til, hvordan de skal arbejde med sig selv via nogle helt konkrete mentale værktøjer, for fremadrettet at kunne håndtere sine tanker og bekymringer, det gav så meget mening for mig.

Når vi arbejder med disse værktøjer, behøver vi ikke at rode rundt i fortiden, men finde roen, nærværet og overskuddet i hverdagen fremover.

Lad mig vise dig vej til det gode liv

Jeg har nydt at arbejde med mennesker i hele mit arbejdsliv

Mit navn er Ann – jeg er en glad og taknemmelig kvinde på 60 år.  

Jeg har været gift med Michael i 36 år. Vi har 2 voksne børn, som tilsammen har velsignet os med 5 dejlige børnebørn. Det er så vigtigt for mig at være en del af deres liv, for kærligheden gør, at jeg bliver fyldt op med lykkebobler - og så kan man jo klare mange ting. 

Jeg har levet et positivt liv - og det har haft stor betydning både for det liv jeg ser tilbage på - og det liv, der kommer.  

Jeg er glad for, at du er her. 

Jeg ser frem til at guide dig til at bruge de værktøjer, der faktisk virker, når du vil skabe et bedre og mere nærværende liv for dig selv. 

Et langt arbejdsliv med mennesker i mange forskellige steder i livet

Som selvstændig har jeg i over 30 år fotograferet børn - og gang på gang overraskede min tilgang til børnene personalet: Det skulle være sjovt - og jeg skulle finde det helt naturlige ”jeg” frem i hver og én af dem. Positivitet giver glade børn, glade mennesker og gode billeder! 

De seneste år har jeg arbejdet med voksne. Med at løfte dem – støtte og heppe - og få dem til at se deres potentiale og skabe et bedre liv for dem selv. 

Samtidig har jeg også arbejdet med psykisk sårbare - og det har givet mig så meget, at se hvordan jeg rent faktisk kan gøre en forskel for mennesker ved at vise dem nærvær og omsorg. Jeg er så taknemmelig over at forholdsvis fremmede mennesker er så trygge i mit selskab, at de vil dele deres historier med mig.  

Jeg er glad for, at du er her. 

Jeg ser frem til at guide dig til at bruge de værktøjer, der faktisk virker, når du vil skabe et bedre og mere nærværende liv for dig selv.